29 okt. 2016

Så er der gået en måned mere hernede i Sumbawanga. En måned med nye spændende opgaver og udfordringer.

Vi omtalte sidst at Grethes arbejde med Moravian Congres Centret gik lidt trægt. Det har fuldstændigt ændret sig og Grethe har meget travlt. Ledelsen og bestyrelsen for MCC har været samlet for at lytte til Grethes ideer og oplæg til ændringer, til en bedre hverdag for gæster og personale. Det blev der taget rigtig godt imod og ledelsen ønskede at ændringerne skulle i gang sættes straks. Det er ikke normalt her i Tanzania. Grethe har udarbejdet tjeklister mm., afholdt personalemøder med de forskellige afdelinger og oplevet en stor åbenhed til hendes, og personalets forslag til ændringer.
Gadedrengene arbejder hun fortsat med 2 dage ugen. Det er et arbejde hun sætter stor pris på at være med i.

Der er også sendt bud efter hende fra sy-skolen. Der tager Grethe op, på en pigi-pigi (motorcykel), 2 eftermiddage om ugen. De ønsker om, at lære at sy alt, lige fra tasker til habitter. Det er dog et lidt stort ønske, da de der har været der længst, kun har været på skolen i 7 måneder. Grethe har for nuværende ”designet” nogle tasker som de er ret vilde med, og som de kan bruge som skoletasker.
Grethe har også den ”ære” at blive inviteret med til forskellige arrangementer, hvor hun sidder til højbords med folk fra regeringen, biskopper, præster og andet godt folk. Jeg må ”nøjes” med at mødes med mine snedkerdrenge.

Mit arbejde, med lærerne på snedkerværkstedet, giver også god mening. Her underviser jeg lærerne, i brugen af de forskellige snedkerimaskiner. Vi arbejder med forskellige samlingsmetoder. Før blev alt, hvad der blev fremstillet, sømmet sammen. Nu lærer de samlinger, der holder kun med lim. Her igennem har vi fremstillet nogle skabe, til brug for alt det værktøj, der før lå over alt på værkstedet. Lærerne er stolte.
For øjeblikket underviser jeg lærerne, i
fremstilling af vinduesrammer. Det er der et stort behov for hernede. Nu er de begyndt at spørge, om også jeg kan nå at lære dem andet godt snedkerarbejde. Det er skønt at mærke deres ønske om at lære mere.

På snedkerværkstedet er der også sket den store ændring, at vi nu får strøm direkte fra elværket, og ikke fra en stor Ford diesel motor. Før skulle man først ud og starte dieselmotoren, for at kunne skære et bræt. Det er en stor ændring i arbejdet, og nu kan vi arbejde med forskellige maskiner på samme tid. Det har været udfordrende at prøve, men strøm fra elværket er nu at foretrække.

Det har også været skønt, at ikke kun Aabenraa Y’s Men’s Club understøtter dette projekt, men også en tidligere kollega, fra min tid på EUC Syd, har støttet projektet. Det har nu givet mulighed for, at 12 elever kan bo og få undervisning i 1 år på snedkerskolen.

Vi har også haft mulighed for at bruge 2 weekender på oplevelser til eget behov. Efter vi begge blev ramt af sygdom, havde
vi behov for at blive fedet lidt op igen, og samle nye kræfter. Vi indlogerede os på en skøn Logde i Kipili, med god mad og service, svømmeture i Tanganyika søen og god søvn. Det var et godt valg.

I sidste weekend havde vi lejet kirkens bil, med chauffør, og tog på tur til Kalambo Falls, som grænser op til Zambia. En skøn tur sammen med de 6 andre unge volontører. Her blev der også tid til en sejltur på Tanganyika søen.

Vi kan nu også se, at vores hjemrejse nærmer sig. Med hensyn til transport, busser og fly, er det et lidt bøvlet hjørne af Tanzania vi er i. Flyselskabet hernede, vælger for tiden at aflyse forskellige afgange indenrigs. For ikke at få problemer, med at nå vores billige
og lukkede billet, fra Dar es Salam til Hamborg, den 18. november, har vi derfor valgt at starte vores hjemrejse, her fra Sumbawanga den 16. november.

De kærligste hilsner
Grethe & Aage Lorenzen

De første 3 uger i Sumbawanga

Så er der gået 3 uger hernede i Sumbawanga. Vi er faldet godt til selv om de første 3 uger har budt på mange forskelig artede oplevelser og udfordringer. Lidt om det, vil vi forsøge at skrive om.

Rejsen herned bød også på udfordringer, men vi befandt os jo også i Afrika og ikke i Danmark, hvor vi forventer alt fungerer. Vi ankom efter lidt omveje til Peter House og blev skønt modtaget af de 3 volontører og missionær Knud. 

Den første tid bestod af præsentation hist og pist, samt daglig 2 timers Swahili undervisning. Det er som om, at den lim der skal fastholde den lærdom, ikke længere er så stærk. Nå, men vi forsøger at bøvle på. Engelsk er en mangelvare hos de lokale, sammen med så mange andre ting.

Grethe startede op på Kongrescentret, men der er ikke kommet så meget ud af det endnu, da de hele tiden aflyser hendes hjælp, på grund af dødsfald i familie mm. I vores have har Grethe dog stor glæde af at arbejde med gadebørn 2 dage om ugen. Gadedrengene tager bad og vasker selv deres tøj. Mamaerne laver mad til dem, Ugali med brune bønner, indimellem serveret med lidt grøn stuvning. Der bliver spillet forskellige spil med dem. Simple spil som 3 på stribe, dam, kortspil mm. som vi selv legede med som børn. Grethe prøver at fremstille forskellige spil, som der kan spilles med på jorden. Der kommer omkring 30 børn fra kl. 9 til 15. I øjeblikket drøfter vi sammen med et andet center, hvad vi kan gøre med gadedrengenes fremtid? Det siges at gadebørn, ligger landet og præsidenten meget på sinde. Den nye regering ønsker ikke gadebørn. De skal enten være hos forældre eller på børnehjem. Er de på gaden stjæler eller tigger de sig til penge, som de så køber øl eller marihuana for. Regeringen vil derfor have dem på børnehjem og derfra hjælpe dem med mad, uddannelse og tøj.

Efter vi har besøgt et sundhedsprojekt PHC i Kipili, er Grethe gået ind i en opgave sammen med pigerne på BDMs sy skole, for at fremstille menstruationsbind til piger. Menstrationsperioden er et stort problem for pigerne, da de i den periode udebliver fra skolen mm. Det er ikke noget man taler om. 

Vi har også den glæde at vi tit for besøg af de 3 volontør piger fra Peter House, til lidt familiehygge. Peter House ligger i udkanten af byen, 1 times gang fra vores hus.

Aage's dag starter med at han prajer en motorcykel (en piki-piki) og bliver kørt til Peter House. Her har han arbejdet med at få 2 snedkerimaskiner (kombimaskiner) op at køre. De er nu klar til, at han kan begynde at undervise lærerne i brugen af dem, det bliver spændende. Strømmen kommer fra en stor dieselmotor, i en sidebygning. Det har til tider udfordret, når strømmen gik til brøndens vandpump i stedet for (drikkevand og 66 meter dyb). Der bliver talt om, at der om en måneds tid vil komme strøm, direkte fra elværket. Tålmodighed er en god ting.

I weekenden havde vi den glædelige oplevelse at det hollandske ægtepar som er knyttet op på PHC projektet (sundhedsprojekt) inviterede os med til Kipili. Kipili ligger 1100 meter lavere og ned til Tanganyika søen. Det er en køretur på ca. 4 timer fra Sumbawanga. Temperaturen der, er små 10 grader højere end i Sumbawanga. Det var varmt. I Sumbawanga er de 28 grader, vi har til daglig, meget behageligt. Vi oplevede at være sammen med et engageret ægtepar Bert & Marjo, som for 10 år siden, startede hele sundhedsprojektet op omkring Tanganyikasøen. Det var spændende at høre om.

 Aage fik også lejlighed til at besøge snedkerskolen der, og se hvad de går og laver. Det gav et godt indblik og forståelse for sammenhængen mellem de 2 snedkerskoler.

I morgen er vi inviteret af Moravian Church Conference Center, til en større indvielse af en kirke. Det bliver vist noget af en oplevelse.  

De kærligste hilsner fra de udsendte.

Grethe & Aage