Så er der gået 3 uger hernede i Sumbawanga. Vi er faldet
godt til selv om de første 3 uger har budt på mange forskelig artede oplevelser
og udfordringer. Lidt om det, vil vi forsøge at skrive om.
Rejsen herned bød også på udfordringer, men vi befandt os jo også i Afrika og ikke i Danmark, hvor vi forventer alt fungerer. Vi ankom efter lidt omveje til Peter House og blev skønt
modtaget af de 3 volontører og missionær Knud.
Den første tid bestod af præsentation hist og pist, samt
daglig 2 timers Swahili undervisning. Det er som om, at den lim der skal
fastholde den lærdom, ikke længere er så stærk. Nå, men vi forsøger at bøvle
på. Engelsk er en mangelvare hos de lokale, sammen med så mange andre ting.
Efter vi har besøgt et sundhedsprojekt PHC i Kipili, er
Grethe gået ind i en opgave sammen med pigerne på BDMs sy skole, for at
fremstille menstruationsbind til piger. Menstrationsperioden er et stort
problem for pigerne, da de i den periode udebliver fra skolen mm. Det er ikke
noget man taler om.
Vi har også den glæde at vi tit for besøg af de 3 volontør piger
fra Peter House, til lidt familiehygge. Peter House ligger i udkanten af byen,
1 times gang fra vores hus.
I weekenden havde vi den glædelige oplevelse at det
hollandske ægtepar som er knyttet op på PHC projektet (sundhedsprojekt)
inviterede os med til Kipili. Kipili ligger 1100 meter lavere og ned til
Tanganyika søen. Det er en køretur på ca. 4 timer fra Sumbawanga. Temperaturen
der, er små 10 grader højere end i Sumbawanga. Det var varmt. I Sumbawanga er
de 28 grader, vi har til daglig, meget behageligt. Vi oplevede at være sammen
med et engageret ægtepar Bert & Marjo, som for 10 år siden, startede hele
sundhedsprojektet op omkring Tanganyikasøen. Det var spændende at høre om.
Aage fik også
lejlighed til at besøge snedkerskolen der, og se hvad de går og laver. Det gav
et godt indblik og forståelse for sammenhængen mellem de 2 snedkerskoler.
I morgen er vi inviteret af Moravian Church Conference
Center, til en større indvielse af en kirke. Det bliver vist noget af en oplevelse.
De kærligste hilsner
fra de udsendte.
Grethe & Aage
Ingen kommentarer:
Send en kommentar