De første 3 uger i Sumbawanga

Så er der gået 3 uger hernede i Sumbawanga. Vi er faldet godt til selv om de første 3 uger har budt på mange forskelig artede oplevelser og udfordringer. Lidt om det, vil vi forsøge at skrive om.

Rejsen herned bød også på udfordringer, men vi befandt os jo også i Afrika og ikke i Danmark, hvor vi forventer alt fungerer. Vi ankom efter lidt omveje til Peter House og blev skønt modtaget af de 3 volontører og missionær Knud. 

Den første tid bestod af præsentation hist og pist, samt daglig 2 timers Swahili undervisning. Det er som om, at den lim der skal fastholde den lærdom, ikke længere er så stærk. Nå, men vi forsøger at bøvle på. Engelsk er en mangelvare hos de lokale, sammen med så mange andre ting.

Grethe startede op på Kongrescentret, men der er ikke kommet så meget ud af det endnu, da de hele tiden aflyser hendes hjælp, på grund af dødsfald i familie mm. I vores have har Grethe dog stor glæde af at arbejde med gadebørn 2 dage om ugen. Gadedrengene tager bad og vasker selv deres tøj. Mamaerne laver mad til dem, Ugali med brune bønner, indimellem serveret med lidt grøn stuvning. Der bliver spillet forskellige spil med dem. Simple spil som 3 på stribe, dam, kortspil mm. som vi selv legede med som børn. Grethe prøver at fremstille forskellige spil, som der kan spilles med på jorden. Der kommer omkring 30 børn fra kl. 9 til 15. I øjeblikket drøfter vi sammen med et andet center, hvad vi kan gøre med gadedrengenes fremtid? Det siges at gadebørn, ligger landet og præsidenten meget på sinde. Den nye regering ønsker ikke gadebørn. De skal enten være hos forældre eller på børnehjem. Er de på gaden stjæler eller tigger de sig til penge, som de så køber øl eller marihuana for. Regeringen vil derfor have dem på børnehjem og derfra hjælpe dem med mad, uddannelse og tøj.

Efter vi har besøgt et sundhedsprojekt PHC i Kipili, er Grethe gået ind i en opgave sammen med pigerne på BDMs sy skole, for at fremstille menstruationsbind til piger. Menstrationsperioden er et stort problem for pigerne, da de i den periode udebliver fra skolen mm. Det er ikke noget man taler om. 

Vi har også den glæde at vi tit for besøg af de 3 volontør piger fra Peter House, til lidt familiehygge. Peter House ligger i udkanten af byen, 1 times gang fra vores hus.

Aage's dag starter med at han prajer en motorcykel (en piki-piki) og bliver kørt til Peter House. Her har han arbejdet med at få 2 snedkerimaskiner (kombimaskiner) op at køre. De er nu klar til, at han kan begynde at undervise lærerne i brugen af dem, det bliver spændende. Strømmen kommer fra en stor dieselmotor, i en sidebygning. Det har til tider udfordret, når strømmen gik til brøndens vandpump i stedet for (drikkevand og 66 meter dyb). Der bliver talt om, at der om en måneds tid vil komme strøm, direkte fra elværket. Tålmodighed er en god ting.

I weekenden havde vi den glædelige oplevelse at det hollandske ægtepar som er knyttet op på PHC projektet (sundhedsprojekt) inviterede os med til Kipili. Kipili ligger 1100 meter lavere og ned til Tanganyika søen. Det er en køretur på ca. 4 timer fra Sumbawanga. Temperaturen der, er små 10 grader højere end i Sumbawanga. Det var varmt. I Sumbawanga er de 28 grader, vi har til daglig, meget behageligt. Vi oplevede at være sammen med et engageret ægtepar Bert & Marjo, som for 10 år siden, startede hele sundhedsprojektet op omkring Tanganyikasøen. Det var spændende at høre om.

 Aage fik også lejlighed til at besøge snedkerskolen der, og se hvad de går og laver. Det gav et godt indblik og forståelse for sammenhængen mellem de 2 snedkerskoler.

I morgen er vi inviteret af Moravian Church Conference Center, til en større indvielse af en kirke. Det bliver vist noget af en oplevelse.  

De kærligste hilsner fra de udsendte.

Grethe & Aage