29 okt. 2016

Så er der gået en måned mere hernede i Sumbawanga. En måned med nye spændende opgaver og udfordringer.

Vi omtalte sidst at Grethes arbejde med Moravian Congres Centret gik lidt trægt. Det har fuldstændigt ændret sig og Grethe har meget travlt. Ledelsen og bestyrelsen for MCC har været samlet for at lytte til Grethes ideer og oplæg til ændringer, til en bedre hverdag for gæster og personale. Det blev der taget rigtig godt imod og ledelsen ønskede at ændringerne skulle i gang sættes straks. Det er ikke normalt her i Tanzania. Grethe har udarbejdet tjeklister mm., afholdt personalemøder med de forskellige afdelinger og oplevet en stor åbenhed til hendes, og personalets forslag til ændringer.
Gadedrengene arbejder hun fortsat med 2 dage ugen. Det er et arbejde hun sætter stor pris på at være med i.

Der er også sendt bud efter hende fra sy-skolen. Der tager Grethe op, på en pigi-pigi (motorcykel), 2 eftermiddage om ugen. De ønsker om, at lære at sy alt, lige fra tasker til habitter. Det er dog et lidt stort ønske, da de der har været der længst, kun har været på skolen i 7 måneder. Grethe har for nuværende ”designet” nogle tasker som de er ret vilde med, og som de kan bruge som skoletasker.
Grethe har også den ”ære” at blive inviteret med til forskellige arrangementer, hvor hun sidder til højbords med folk fra regeringen, biskopper, præster og andet godt folk. Jeg må ”nøjes” med at mødes med mine snedkerdrenge.

Mit arbejde, med lærerne på snedkerværkstedet, giver også god mening. Her underviser jeg lærerne, i brugen af de forskellige snedkerimaskiner. Vi arbejder med forskellige samlingsmetoder. Før blev alt, hvad der blev fremstillet, sømmet sammen. Nu lærer de samlinger, der holder kun med lim. Her igennem har vi fremstillet nogle skabe, til brug for alt det værktøj, der før lå over alt på værkstedet. Lærerne er stolte.
For øjeblikket underviser jeg lærerne, i
fremstilling af vinduesrammer. Det er der et stort behov for hernede. Nu er de begyndt at spørge, om også jeg kan nå at lære dem andet godt snedkerarbejde. Det er skønt at mærke deres ønske om at lære mere.

På snedkerværkstedet er der også sket den store ændring, at vi nu får strøm direkte fra elværket, og ikke fra en stor Ford diesel motor. Før skulle man først ud og starte dieselmotoren, for at kunne skære et bræt. Det er en stor ændring i arbejdet, og nu kan vi arbejde med forskellige maskiner på samme tid. Det har været udfordrende at prøve, men strøm fra elværket er nu at foretrække.

Det har også været skønt, at ikke kun Aabenraa Y’s Men’s Club understøtter dette projekt, men også en tidligere kollega, fra min tid på EUC Syd, har støttet projektet. Det har nu givet mulighed for, at 12 elever kan bo og få undervisning i 1 år på snedkerskolen.

Vi har også haft mulighed for at bruge 2 weekender på oplevelser til eget behov. Efter vi begge blev ramt af sygdom, havde
vi behov for at blive fedet lidt op igen, og samle nye kræfter. Vi indlogerede os på en skøn Logde i Kipili, med god mad og service, svømmeture i Tanganyika søen og god søvn. Det var et godt valg.

I sidste weekend havde vi lejet kirkens bil, med chauffør, og tog på tur til Kalambo Falls, som grænser op til Zambia. En skøn tur sammen med de 6 andre unge volontører. Her blev der også tid til en sejltur på Tanganyika søen.

Vi kan nu også se, at vores hjemrejse nærmer sig. Med hensyn til transport, busser og fly, er det et lidt bøvlet hjørne af Tanzania vi er i. Flyselskabet hernede, vælger for tiden at aflyse forskellige afgange indenrigs. For ikke at få problemer, med at nå vores billige
og lukkede billet, fra Dar es Salam til Hamborg, den 18. november, har vi derfor valgt at starte vores hjemrejse, her fra Sumbawanga den 16. november.

De kærligste hilsner
Grethe & Aage Lorenzen